Sponsorer !

BEIERSDORF A/S
- tak til firmaet Beiersdorf A/S for malertape.



Pressen skrev...

BRCC til åbenthus arrangement på teknisk museum d.07.04.2010.
BRCC havde en rigtig hyggelig aften på Teknisk Museum i Helsingør. RC-House, RC-netshop og Rclassic cars havde taget et bredt udvalg af biler
til demonstrationen. Museumsinspektør Marie Ørstedholm blev så begejstret for arrangementet, at det blev aftalt på stedet, at vi i efterårsferien
skal forsøge at afholde et en dags løbsarrangement.

BRCC open Grandprix søndag d.13.12.2009.
Med lidt over 20 startende deltagere, havde vi en rigtig god juleafslutning søndag d.13.12.2009, med dampende julehygge og æbleskiver.
Det var næsten som i gamle dage. Vinderne i de forskellige klasser, classic, superstock og modified ses nedenfor.

BRCC open Grandprix Søndag d. 14.12.2008.
Med 29 startende deltagere, deriblandt nogle af de bedste kørere i DK, må vi sige at det er en af de mest possitive oplevelser vi har oplevet i klubben gennem længere tid.
BRCC er på vej tilbage. Der blev kørt på en væsentlig større bane end vi plejer at køre på, da vi havde lånt ekstra tæpper i Holbæk. Tak for det.
Der blev kørt seriøst ræs, selvom løbet var planlagt som en gang hyggelig juleafslutning.
Vi kørte i 4 klasser, Modified, Super Stock, Classic og GT.
Vinderne i modified blev: 1. Danni Eyde, 2. Martin Dyrlund, 3. Mike Gosvig. I Classic var det Johnny Lyng på 1. pladsen, 2. Peter Seyfart og 3. "Far" Karsten Hviid.
I GT løb Martin Ring med 1. pladsen, 2. Dennis Hassing og 3. Johnny Lyng. I klassen med flest tilmeldte 15 stk. nemlig Super Stock, blev det Nikolaj Nielsen der tog sig af første pladsen. 2. blev Steven Olsen og på 3. pladsen landede Michael Johnsen, selvom han blev stærkt generet og blændet af den forhenværende formands flash, som meget præcist blev plantet lige midt i sylten, midt mellem ørene uden at ramme næsen, i et alt afgørende øjeblik. Men som far altid har sagt, "Det er ikke nemt at være popstjerne".
Vi vil også gerne sige tak til servicepersonalet Søren Andersens forældre, som passede kiosken.
God jul og godt nytår til alle.


 

Rudersdal Avis skrev d. 17.04.2008: BRCC trykker på medlemsspeederen

Der skal gasses op under medlemstallet i Birkerød Radio Control Club (BRCC). Efter nogle år i pitt går klubben nu i offensiven for at tiltrække drenge
i alle aldre med hang til teknik og fart.

Af Per Farsund

Mekanikfreaks
De hygger sig gevaldigt. Ingen tvivl om det. Det er lørdag. Rammerne er den store idrætssal ved Sjælssøskolen - og attraktionen Sjællands største
indendøsbanetil radiostyrede biler.
De første par timer går med at konstruere bane efter de behov og lyster der nu lige er denne lørdag. Og så er turen, og den fulde opmærksomhed,
ellers kommet til bilerne som tjekkes, lades op, får smurt hjul og i det hele taget finjusteres til den store guldmedalje.
Det står snart klart, at fascinationen af teknik og finmekanik er en god del af drivkraften for disse "drenge" mellem seks og 80 år.
Men da bilerne endelig kommer på banen giver den megen skruen og justering da hurtig mening. Med en nærmest ufattelig acceleration,
farer de fjernstyrede racerbiler over filtunderlaget med tårnhøj fart. Med bittesmå vip på fjernstyringsknappen styres bilerne i hovedreglen helskindet
gennem hårnålesving og chikaner. Og det bliver pludseligt tydeligt at en perfekt justering hurtigt kan udgøre forskellen på storsejr og en sidsteplads.

En far og søn sport
Det er kun el-biler i Scala 1:10, der køres med i BRCC, men en del af klubbens medlemmer kører også løb med brændstofbiler om sommeren i andre
klubber. RC sporten er en typisk far og søn sport, hvor man ikke kører efter aldersopdeling, men kører efter kvalifikationer og biltype. Det er med til at
give et helt specielt socialt samvær. Og kan man sagtens opleve, at lille Peter på 6 år vinder over granvoksne mænd.
Klubbens talsmand hedder Karsten Hviid, og han har været med fra første færd.
"BRCC blev stiftet i sommeren 1997 i samarbejde med Birkerød Ungdomsklub, som hjalp os en del i starten. Herfra rekrutterede vi også medlemmer
i de første år, idet jeg arbejdede som lærer i modelbygning, og kommunen gav tilskud til bygning af biler," fortæller eksformanden.
Da klubben i 2005 var på sit højeste var der 49 bilentusiaster. I dag er dette tal mere en halveret, men Karsten Hviid er optimist: "Vi har altid lagt stor
vægt på det sociale samvær, blandt andet derfor bestod klubben på sit højeste også af medlemmer fra hele Nordsjælland og Storkøbenhavn.
Vi var derfor også en af de førende klubber i en lang periode i forhold til andre klubber, som vi har kørt løbsturneringer med, og vi er på vej tilbage."

Udendørsbane i bero
BRCC startede oprindeligt deres kørsel i Parkvejskolen hal, men i 2004 fik man formidlet kontakt til kommunen og fik i første omgang mulighed for at
benytte udendørsanlægget, den gamle skaterhockeybane, ved Sjælsø Skolen.
For to år siden fik klubben så byttet deres tid i Parkvejskolens hal til Sjælsøskolens hal, og så var aktiviteterne samlet.
Desværre har BRCC dog måttet opgive udendørsbanen indtil videre på grund af ustandseligt tyveri og hærværk. Og det er selvsagt noget,
der piner Karsten Hviid: "Det er simpelthen brandærgerligt, fordi vi har brugt tonsvis af timer på at lave eksempelvis køretårn. Det er blevet til 25.000 kr.
vi har ofret ud af en ludfattig klubkasse. Vi har fået stjålet bærbare computer, kompressor, vores kurbere vi kører efter, mikrofon, højtaler,
værktøj og maling som er spredt ud over banen," fortæller Karsten Hviid.

Og BRCC's talsmand sender samtidig en appel til kommunen:
"Vi har måttet meddele kommunen, at hvis vi ikke får et hegn op om banen, kan vi ikke tage ansvar for anlægget. Der står sagen så nu. Det er helt vildt
ærgerligt, også taget i betragtning at kommunen tidligere sammen med skaterklubben, oprindeligt har investeret ca.150.000kr. i banen.
Det betyder, at der lige nu står et anlæg til 175.000kr og forfalder. Vores forslag til kommunen er derfor, at der opføres et solidt hegn uden om anlægget,
så det kan låses forsvarligt af."
Karsten Hviid forstiller sig i øvrigt, at banen om sommeren kan bruges til ræs, og om vinteren kunne bruges til skøjteløb.
Prøv det!
Foreløbig har BRCC dog fuld fokus på de flotte indendørsfaciliteter Sjælsøskolen rent faktisk byder på. Og nye medlemmer er mere end velkomne.
Bilerne, de garvede kører med, koster let over 10.000 kr., men mindre kan sagtens gøre det. Man kan komme i gang for et par tusinde kroner,
men før man investere, har man selvfølgelig mulighed for at se om farten fanger, ved at låne en af klubbilerne de første gange.
Er du interesseret, møder du blot op i idrætssalen ved Sjælsøskolen i Birkerød. Her er der aktivitet hver lørdag fra kl.14 til 22. Og hvis man vil vide mere
om klubben,kan man ogse en masse på hjemmeside www.brcc.dk. Man kan også skrive til postbrcc.dk, hvis man har spørgsmål om, hvordan man kommer
i gang med at køre RC bil.

Fototekster: Sporten er også præget af en hel del teknik, derfor kan man på de fleste biler justere ligeså meget som på en rigtig racerbil. Medlemmerne kalder det højteknologisk legetøj.

Talsmand for BRCC, Karsten Hviid, har været interesseret i biler, siden har som dreng ofte blev taget med på RoskildeRingen af sin far.


 

I reportagen fra vores løb d.9 Marts ses, fra øverst til venstre mod højre, BRCC´s nygifte formand med Moto.
På foto 2 ses nogle meget afslappede deltagere i Classic finalen. På foto 3 arbejdes der seriøst i pitten.
På foto 4 ses vinderne i Classic. På foto 5 ses nogle dybt koncentrede 19T kørere, dog undtaget The Duke Mr One turn.
Foto 6 viser Karsten´s meget sjældne Mercedes 300SLR få sig en flyvetur. Den ene chauffør tabte hovedet.
På foto 7 ser vi startgridden i Classic finalen. På foto 8 ser vi vinderne i 19T.

Resutaterne i Classic blev: 1 Niklas,HMR. 2 Johnni Lyng,BRC. 3 Karsten Hviid,BRCC. 4 Peter Christiansen,BRC. 5 Knud Nielsen,HMR. 6 Mathis,HFK.
7 Jakob Petersen.

Resultaterne i 19T blev: 1 Danni E. Nielsen,BRC. 2 Nikolaj Hviid,BRCC. 3 Søren M.Larsen,HMR. 4 Søren B.Sørensen,FOM. 5 Claus Ryeskov,HRCR.
6 Kim Lindegaard,BRCC. 8 Hans Biskup,BRC. 9 Søren Andersen,BRCC. 10 Niklas Nødvig. 11 Thomas Birk,BRCC.

 

DHI Cup træning.05.01.2008

Vi havde mange deltagere til DHI Cup træning i Lørdags,
bla. en del nye ansigter og den nybagte verdensmester i Large Scala Martin Lissau.
Det var rart at se Martin i klubben igen idet han jo startede sin RC fantom
karriere i BRCC.